onsdag den 29. februar 2012

Alt godt på det seneste fra Oures hav..

At overleve ”Champions Week”

Sidste uge var “Champions Week”. En uge (mandag-torsdag), hvor vi blev presset fysisk og psykisk. Vi blev inddelt på hold (13 per.), fik en farvet trøje (gul) og et holdnavn (phanters) og derfra var det så vores opgave som hold, at få det hele til at fungere. Finde en leder, en målsætning og være i stand til at præstere. I mens vi drønede rundt og jonglerede med forskellige opgaver, hvor de mest kompetente folk på holdet skulle vælges, var der 3 ”Doner”.
Doner er dem som bestemmer reglerne. De kan til hver en tid lave reglerne om, de må kan tiltales på en bestemt måde – og kun af leder eller assistent. Vi skulle f.eks. hele tiden bærer vores holds t-shirts (samt 100 andre regler) og brud på denne regel eller andre medførte straf i form af minuspoint til holdet.
Der var 8 hold, og hver dag dystede vi om, hvem der skulle spise hvor og hvad. Nr. 8 i konkurrencerne skulle spise ude og selv lave maden på gasblus, nr. 7, skulle spise ude, men måtte tage med indefra og nr. 6 måtte spise indenfor – dog ikke tage kød. Nr. 1 havde selvfølgelig fordele, men det er ikke så aktuelt, som hvad man kunne komme ud for.
Mit holds laveste placering var nr. 6 og den dag stod den på Pasta og kødsovs + salatbar – og pasta uden kødsovs er bare ret tørt!
Efter 4 dage med mangel på søvn (vi måtte ikke sove på vores værelser), mad (vi måtte kun spise det vi fik udleveret) og i nogen grad bad, så var det med lettelse at vi blev færdige torsdag. Ugen blev afsluttet med en 5-retters menu og en fest (hvor folk drak for ikke at falde i søvn).

Det er lidt svært at give et reelt indtryk af, hvor pressede vi var, hvor trætte og hvor sultne…

Oure – Suldrup tur-retur

Efter festmiddagen torsdag, tog jeg toget torsdag nat kl. 02:10 fra Nyborg og ramte Støvring kl. 05:35, hvor min farmand stod parat til at hente mig. Efter et par timers søvn spiste jeg kombineret morgenmad/frokost hos Elin. Der stod menuen på hjemmelavede boller og fastelavnsboller, hvad mere kan man ønske sig? J Resten af fredagen tilbragte jeg hjemme sammen med Rikke, ligesom vi tilbragte hele lørdagen sammen inden Camilla tilsluttede sig og vi drog i byen.
Søndag kl. 11:00 stod den på fødselsdagsbrunch hos farmor og farfar, hvilket kan være hårdt efter en solid bytur, men det har sine fordele at maden bliver serveret ;-)
Der er nu ikke noget et komme hjem og se en masse dejlige veninder og familiemedlemmer, og togturen er jo ingen sag, når mutter skal samme vej. Så med genopladet batterier ramte jeg igen Ouremark…

Topkamp, GOG-Ribe

Mandag aften tog vi en flok til Gudmehallerne, for at se GOG spille topbrag imod Ribe (1. div.), fordi en af højskoleeleverne spiller for GOG. De tabte desværre, men det var et dejligt afbræk i vores Oureverden.

Fit4life

Tirsdag havde vi temadag – Fit4life.
En dag, hvor vi lærere om kost og ernæring – hvad skal vi spise inden, under og efter træning osv. En dag med fokus på sundhed. Vi diskuterede også emner som slankekurer, folkesundhed og indholdet i de forskellige hverdagsprodukter. For hvad er sundhed?? Sundhed er andet end sund mad og motion, det er også psykisk balance og en fysisk rask krop. Men er det muligt altid at spise rigtigt, dyrke tilstrækkeligt med motion, være uden skavanker og i psykisk balance? Sundhed er individuelt, og vigtigst er ens velvære.

Fynsserie

I går trænede jeg med Fynsserieklubben Tved, som jeg skal spille for resten af sæsonen. De spiller Fynsserie og første træningskamp er på lørdag. Det er spændende, hvor rusten jeg er efter to års pause. Jeg har nærmest ingen knopper tilbage på mine fodboldstøvler, og jeg bilder mig gerne ind, at de er slidte ned pga. alle mine mål – det er i hvert fald ikke pga. selvhentere!


Apropos træningskamp, så møder DK Rusland lige om lidt, så ka’ i hyg jer…..

AS

ps. tjek denne hjemmeside: www.overhoert.dk



Triatlon - mountainbike banen til venstre, løb til højre. En udfordring mit hold vandt.

2 km. svømning, 45 km. cykling og 15 km. løb.

torsdag den 16. februar 2012

Varme tanker, 3,5 kg. og penicillin

Her i ugen er jeg blevet overdynget med varme tanker, både fra Oure, men også "hjemmefra".
På valentins dag modtog jeg et valentins kort fra min roomie, Cille :-) Vi kan heldigvis stadigvæk enes, hvilket må siges at være en fordel med tanke på vi har 4,5 måned igen.


Onsdag modtog jeg det sødeste og varmeste kort fra Elin:


















Jeg undskylder den dårlig billedkvalitet, men mit trofaste kamera igennem 4 år har desværre forladt os. Derfor bruger jeg min mobil, hvilket gør billederne dårligere - men det er vel bedre end ingenting :-) 


I dag modtog jeg så noget for 3. dag i træk, men denne gang en pakke. En pakke fra Tove og Niels på 3.5 kg!!! Hvad vejer så 3,5 kg???


 3,5 kg er vægten af to slikposer! :-D En pose lakrids på 1,5 kg. og 2 kg. blandet slik!

Ikke nok med at det sender mig i et længerevarende sukkerchok, så giver leveringen af sådan en pakke også et popularitetsboost på højskolen ;-)
Desværre er jeg i dag begyndt på penicillin i mod pandehulebetændelse, men mon ikke al slikken og de varme tanker kan hjælpe immunforsvaret til bedre tider.

SØNDAAAAG!!!
Jeg glæder mig bare helt tovlig meget til på søndag, hvor jeg skal mødes med motter i Nyborg. Hun er så sød lige at lave et stop på hendes vej mod KBH.
Jeg vender snuden hjem d. 24. feb. Ude godt, men hjemme bedst :-)

A to the S

Overvejer du et rygestop, så får du her hemmeligheden bag mit:

fra en afhængighed til anden...
den er dog billigere og formentlig er vanen lettere at slippe af med end rygningen.

torsdag den 9. februar 2012

Tilbage på Ouremark

I liften med udstyr.. Ps. Det er en børnehjelm ;-D

Fredag kl. 16:00 var der afgang mod Vaujany i Frankrig. Vi ankom på Oure Ski Academy lørdag eftermiddag, hvor vi efter maden fik udleveret skiudstyr – ski, stave, støvler og hjelm.
Oure Ski Academy

Søndag startede vores skiundervisning. Oure sport blev inddelt i 3 hold efter niveau og erfaring. Mit hold bestod af 6 mand, hvoraf 4 af os aldrig havde prøvet det før. Hver dag blev vi undervist 2 timer af vores skiinstruktør Helene.

Sneeeee
Tirsdag faldt der så meget sne, at vi på pisterne stod i sne til knæene. Her blev vi for første gang videofilmet. Jeg var overbevist om at det gik SYGT stærkt, men da vi kom hjem på hotellet og så videoen, troede jeg faktisk at den var på pause, fordi det gik så langsomt!





Varm kakao og chokolade muffin i Grenoble
Onsdag havde vi en ”ski-fridag”, som vi brugte i Grenoble, en times bustur fra hotellet. I Grenoble stod den på hygge og shopping med Helle og Karen, inden vi alle skulle mødes på et kunstmuseum.  Efter en spændende tur på kunstmuseum, hvor vi bl.a. så Picasso, gik vi på cafe inden turen igen gik mod Vaujany.





Samme aften kl. 20:00 skulle det store slag i curling stå – Pigerne VS. Drengene. Planen var vi skulle bruge frosne kyllinger som curlingsten, men det viste sig vi kunne låne curlingsten. Derudover skulle banen have været ”tegnet” op med grenadine, men i stedet kunne vi låne kegler. Inden vi gik på isen havde ismaskinen været inde over banen, så rammerne for en stor curlingkamp var sat. Pigerne stillede med 3 hold og ligeledes gjorde drengene. Alle hold mødte hinanden og efter ca. 5 kvarters hård og intens kamp havde vi resultat:

Pigerne 17: 10 Drengene

En dejlig sejr, på en dag, hvor ordsproget ; ”Der findes kun én vinder, resten er rangerede tabere” tidligere på dagen gik sin sejrsgang på Oure sport.

Helle & Jeg
Torsdag var vi igen tilbage på pisterne med et kamera i hånden. Videofilmen gik dog tydeligvis hurtigere denne gang, selvom det stadigvæk må sige at være set hurtigere. Efter en tur ned af den grønne bakke i Alpe d’Huez belønnede Helle og jeg os selv: Pandekager med Nutella og flødeskum – namme nam ;-)




Søndag aften blev vi selvfølgelig nødt til at holde en fest, så vi kunne tage afsked med det Franske inden bussen mandag kørte mod Ouremark. Så alt imens tømmermændene gjorde deres indtog på Oure Ski Academy skulle taskerne pakkes, værelset rengøres og afskeden tages. Mandag kl. 16:00 rullede bussen igen mod Ouremark og tirsdag kl. 14:00 var vi hjemme. 65 mennesker, halvdelen med vasketøj for 10 dage og den anden halvdel med vasketøj for 3 uger, kommer hjem til tilfrosset vaskemaskiner. Home, dear home.

I går stod aftenens program på: Update, teaterstykke fremført af teaterlinjen, koncert fremført af musiklinjen samt Oure højskolens drenge spillede fodboldtræningskamp. Jeg nåede hele updaten, hele teaterstykket, 45 min af fodbolden og en times koncert – til gengæld nåede jeg aldrig bloggen ;-)

Flere billeder fra skiferien kan ses på følgende link (Hvis man ikke har facebook): http://www.facebook.com/media/set/?set=a.10150587621404036.407175.751979035&type=1&l=752de55704 

AS

Kedsomhed i liften fører til åndssvage ting....