torsdag den 26. januar 2012

& turen går til Vaujany, Frankrig

Tøjet er vasket, og næsten pakket. Slikket til turen er købt – og overvejet åbnet mange gange siden købet. Forventningerne er i top, for i morgen går det løs… Kl. 16:00 rejser min linje af sted til Vaujany i Frankrig på et 10 dags skikursus! 10 dage med udfordringer og sne, men hvad betyder det omgivet af skønne mennesker? 

Hotellet i Vaujany er højskolens. Nede på hotellet befinder sig i forvejen skolens professionelle skiinstruktørlinje samt den alm. Ski linje. Vi rejser derned sammen med adventureinstruktørlinjen, så hotellet bliver ved vores ankomst fyldt med endnu flere Oure mennesker.

Jeg har stået på ski en enkelt dag i Norge for mange år siden, så jeg betegner mig selv som nybegynder ;-) MEN én ting er sikkert – aldrig gå ned på udstyr! Derfor har jeg af mine veninde lånt alt det rigtige udstyr, så det kan godt være jeg falder, men når det sker – så blir det med stil :-D

Ude godt, men hjemme bedst

I fredags ramte jeg for første gang Suldrup siden afrejsen d. 3. januar. Tur/retur tog det 10 timers transport og kostede ca. 660 kr., men hvor betød det dog bare ingenting i forhold til, hvor dejligt det var at se hovederne igen.

Fredag aften slog jeg et smut forbi Elin, Erik og Tullepigen. Lørdag handlede mor og jeg ind, tog et smut forbi farmor og farfar, inden Majken og Rikke kom til aftensmad. Lige inden maden kørte jeg mor og far ud til bjørnen og Lene, hvor jeg lånte det sidste udstyr, inden Benjamin så smed pigerne og jeg i byen efter en tur på bodegaen. Det var hvad mine 39 timer i det jyske gik med inden jeg igen ramte Oure mark.

Selvom højskolelivet er livet, så er der nu ikke noget som at komme hjem til mor og far <3

5 hurtige

Lyder ”flow-yoga” nemt? – JA, piece of cake
Er “flow yoga” nemt? – NEJ, do not try this at home!
Er der langt hjem på MTB, når man er 16 afsted og har 11 punkteringer, men kun 4 slanger? – JA!
Er tre vaskemaskiner og to tørretumblere nok til så mange mennesker? – Generelt nej
Bærer disse ”5 hurtige” præg af jeg løb tør efter nr. 3? – JA

Ka’ I ha’ det imens jeg gir’ den gas på ski
Kys Lyn

PS. Mandag d. 31 har jeg været røgfri i 4 uger :-)

onsdag den 18. januar 2012

Oureboblen

Oureboblen er et begreb vi bruger om vores hverdag. Vi har stort set ingen idé om, hvad der sker uden for vores Oureverden. Derfor har vi et aften arrangement 1 gang om ugen, hvor vi kan blive opdateret på, hvad der sker udenfor ”Oureboblen”. I aften har vi bl.a. snakket om skibsulykken og om lovforslaget omkring ophavsrettigheder i USA(Går ud fra I er opdateret og ved, hvad jeg refererer til). Så jeg ved lidt om, hvad der sker rundt omkring i verden.

Valgfag

Udover vores linjetimer, har vi to valgfag om ugen. Valgfagsforløbene kører i en periode a 10 uger og derefter har vi så mulighed for at prøve andre valgfag.

Jeg har et valgfag der hedder ”My Way”. My way handler om uddannelsesvalg samt coaching. Jeg må indrømme at coaching delen ikke er så meget mig. Formålet er, at vi via coaching skal komme frem til vores endelige uddannelsesvalg. Lige nu har jeg en idé om, jeg gerne vil læse idræt på universitet også kaldet idræt og sundhed. For at komme ind på idræt og sundhed skal man udover det rigtige gennemsnit bestå en optagelsesprøve, hvor de tester om man fysisk kan gennemfører uddannelsen :-)
I mit andet valgfag har jeg filosofi, fordi jeg synes det er spændende. Derudover er det også et dejligt afbræk i vores aktive hverdag.

Grunden til jeg ikke har valgt sport, er fordi vores linjelærere lidt fraråder det - simpelthen for at give kroppen mere restituerings tid ovenpå alt sporten på linjen.

Vejen ud af smerter

Mandag var jeg hos en af skolens fysioterapeuter, for at få tjekket skinnebensbetændelsen. Han fandt ud af at jeg er hypermobil i mine ankler. Dette giver skinnebensbetændelse, fordi de yderpositioner hypermobiliteten forårsager når jeg træder, giver en overbelastning i benet (Ved ikke helt, hvordan jeg skal forklarer det). Dette problem kan dog løses ved at træne anklerne stærkere via øvelser. Når anklerne bliver stærkere, vil overbelastningen forsvinde og det samme vil skinnebensbetændelsen.
MEN det tager tid, at træne anklerne stærke nok. Derfor tapes anklerne op under sport, så jeg ikke kan træde ud i yderpositioner. Det er dog kun en midlertidig løsning, fordi anklerne ikke bliver stærkere når de er tapet op. Tapen gør dog at jeg kan være med og så må jeg selv træne anklerne bagefter.

Vi er pjatte med storskærm

Vi følger selvfølgelig de danske herre i deres kampe, og i weekenden drager håndbold instruktørlinjen til Serbien for at bakke dem op. Ikke desto mindre er der en langt større og langt vigtigere kamp på programmet i dag; El Clásico!! Slaget mellem Real Madrid og Barcelona. I stedet for at skændes med min far, vil jeg nu smutte over i foredragssalen, hvor vi i mens storskærmen oplyser lokalet, skal fortælle dommeren hvad han så, burde have set og ikke mindste HVAD DER SKULLE HAVE VÆRET DØMT.

Ka’ I ha’ det :-* LYN

lørdag den 14. januar 2012

Åhus 1, værelse 5

Her kommer de første billeder fra højskolen :-)

 Øverste køje er min

 Cilles Bob Marley banner

 Min side af skabet

Udsigten fra overkøjen

Jeg vil begynde at tage flere billeder af stedet hernede, så I kan danne jer et indtryk af, hvilke omgivelser jeg lever i :-)

torsdag den 12. januar 2012

Sko, Stil & Skader

Udover ugens fysiske træning, har vi siden onsdag arbejdet med løb. Vi har arbejdet på vores løbeteknik og er af Nike blevet filmet på et løbebånd, for at se om vores sko passer til måden vores fødder arbejder under løb.

Højskolens løbeinstruktør hedder Allan Zachariasen (SE: http://azloeb.dk/index.php/profil), som tidligere har været en af Danmarks absolut bedste maratonløbere. Bonusinfo: han er ganglærer for den anden ende af den etage jeg bor på.

& nu tænker du så ”Det bliver ikke noget problem, hun har jo dyrket sport og løbet hele sit liv!” – lige mine tanker!
Her 20 år senere finder man så ud af, at man har en ualmindelig dårlig løbeteknik! MEN mine løbesko var lige som de skulle være.. Man er vel Nike-pige  ;-)

Vi har været omkring mine fantastiske sko og knap så fantastiske løbestil, så mangler vi bare skaden… Allan tjekkede under onsdagens løbetræning mine ben og mente jeg havde påbegyndende skinnebensbetændelse. I dag tjekkede han dem så igen efter løbetesten hos Nike, hvor det var blevet langt værre. Derfor skal jeg fredag snakke med mine linjelærere om at holde pause til mandag, hvorefter benene så skal tjekkes igen. Ikke særlig fedt, men yderst heldigt det er opdaget så tidligt.

5 Hurtige

-          - Får man bare ondt i bagdelen af at cykle til Svendborg – Have spinning i 5 kvarter – og cykle hjem? Svar: JA!
-          - Har man ondt i lårene dagen efter barmarkstræning (Styrke, balance og udholdenhed)? Svar: JA!
-          - Hvis man kun har ET gear på sin cykel, kan en person så løbe hurtigere end du kan cykle? Svar: JA!
-          - Er mors mad bare bedre end kantinemad? Svar: JA!
-         -  Når der er morgenmad kl. 7 er man så træt kl. 22? Svar: JA!

SMS – send mer’ slik

Er du tæt på at åbne en pose slik/chips etc., men burde du lade være? Så er der kun en retning at sende den i:

Oure Højskole
5883 Oure
Anne Sofie Lynnerup
Åhus 1, vær. 5

;-)


Love Lyn

lørdag den 7. januar 2012

Man er ikke måge på Fyn!

Her på højskolen lærere vi nye ting hver dag. F.eks. er man ikke måge på Fyn, men beskidt!

I dag er det lørdag og klokken 10 var der morgenmad, inden klokken var 12, havde jeg løbet 5 km. Og har kl. 14 går det løs i hallen med badminton.

Ifølge skemaet skal min linje på mandag til spinning i Svendborg, hvilket ville være fedt, hvis vi ikke skulle cykle derhen og hjem ;-) (FORRESTEN FAR, du har givet mig en cykel med, hvor gearet ikke virker!!)

I går havde vi et arrangement fra 8:30-15:00 som hedder MATANANS. MATANANS går ud på man besøger alle højskolens linjer, hvor man hvert sted løser en opgave. Ved hver opgave fik vi Oures (penge) for, hvor godt opgaven var udført. Disse Oures kunne vi så senere spille for og dermed forstørre vores beløb, hvilket var vigtigt da huset med flest penge til sidst havde vundet.
Vi havde følgende opgaver a 20 min:
Teater – Opføre Rødhætte, som skal blive til en 3 min. Video.
Dox (Dokumentarfilm) – Filmquiz
Musik – Indspille sangen ”Ain’t no mountain high enough”
Ski & snowboard – Cykle på Mountainbikebanen
Fodbold – Forskellige øvelser og optage en jubelscene
Håndbold – Skud på mål med fartmåler
Dans – Lave en dansevideo med egen koreografi
Adventure – Undervands rugby
Sport – Forskellige øvelser, hvor de skulle udføres i så lang tid som muligt

Vi formåede i vores hus at skrabe 23.900 Oures sammen + at spille dem op igen og dermed tabe.

Jeg er begyndt at savne jer alle sammen, men jeg ved jo godt hvad I laver:
- Mor snakker om, hvor stille der er (indtil 5 min. Efter jeg er kommet hjem, så får jeg at vide, hvor meget jeg larmer)
- Marius sidder foran min værelsesdør og savner et sted at tørre sine beskidte poter
- Benjamin har fundet ud, hvordan det er at gøre rent alene
- Far ser fodbold for kun at diskuterer med sig selv
- Elin & Tulle venter på Erik råber ”Far er hjemme”
- Pigerne sidder på bodegaen
Haha :-D Kommer hjem 20. januar.

Smækkys Lyn

torsdag den 5. januar 2012

En information, flere informationer, alle informationerne

Jeg har taget billeder af mit værelse, men må erkende ledningen til selve overførslen af billederne ligger i Suldrup :-)  Jeg har dog mailet fatter min nye adresse, så han kan sende både ledning, mit nye dankort samt wildkort :-)

Siden ankomsten i tirsdags har vi fået meget information, lidt flere informationer og til sidst resten af informationerne. I dag fik vi vores koder til nettet, hvilket betyder jeg kan opdatere jer på, hvad der er sket :-)

Jeg bor på værelse med streetdanseren Cecilie fra det københavnske. Vi har fået alt vores tøj i skabene, indrettet en slikhylde og rodet en del til igen. For ikke at glemme hendes Bob Marley banner hænger flot i loftet ;-)

I huset jeg bor i, er vi ca. 60 elever fordelt på 2 etager. Hver etage er så igen opdelt i en venstrefløj og højrefløj. Jeg bor i stueetagens højrefløj. Vores huslærer hedder Lasse og underviser bl.a. på højskolens snowboardlinje.

Spisesalen benyttes af alle elever, men højskolen har dog et ”lukket område”, ligesom de yngre elever ikke må have lov at passerer åen (Vi har andre regler, fordi vi er myndige og derfor sælges der bl.a. alkohol). 

Det seneste par dage har vi haft en masse intro, på tværs af alle vores linjer. I morgen afsluttes ”introugen” med en ”introfest” og i næste uge tager vi for alvor fat på vores linjehold.

Min linje drager af sted på ski d. 27. jan., derfor har vi fysisk træning indtil.
På en almindelig uge har jeg 12 timers sport og 12 timers teori samt 4 valgfagstimer fra mandag-fredag inden aften. Hver aften har et program, hvor vi selv bestemmer om vi vil være kreative, danse, spiller bold osv. alt efter hvad de har arrangeret - Det samme gælder weekenderne.
I aften er der foredrag med journalist Mads Brügger – det bliver spændende og dejligt afslappende ;-)

:-* Lyn

P.S. Stadig røgfri

mandag den 2. januar 2012

Klar, Parat, Højskolestart

Taskerne er pakket - i morgen går det løs. I morgen starter jeg på Oure Højskole Sport & Performance (Tjek evt. www.Oure.dk/Hoejskole). Jeg starter på linjen "Oure-Sports", som er et alsidigt sportskursus. Skolerne i Oure består af både efterskole, gymnasium og højskole, og regnes for at være Danmarks største kostskole (Ca. 850 elever og 180 ansatte)


Her dagen før det hele går løs, er jeg ufattelig spændt. Vi skal være på skolen mellem 15:00-16:00 i morgen, og så starter bombardementet med indtryk - nye omgivelser, nye mennesker osv.


Jeg glæder mig til at møde nye mennesker, få brændt noget krudt af og blive udfordret. Jeg glæder mig mindre til tøjvasken (Tvivler på vasketøjskurven i Oure tømmer sig selv og ender i skabet, som den herhjemme), meeeen hvor svært kan det være ;-) 


De kloge siger, det er sundt at få benene sparket væk, så må det vise sig om jeg kan stå på egne ben, når mors kødgryder bliver til kantinemad, dobbeltsengen bliver en køjeseng og vasketøjet ikke længere bliver rent af sig selv.


Jeg vil prøve at opdatere min blog jævnligt, så I kan følge med i højskolelivet - mit højskoleliv.


xoxo Lyn